Fakta boks:
Gode råd til sikker opladning
- Læs altid brugsanvisningen til dit elektroniske udstyr, og følg fabrikantens anvisninger
- Oplad aldrig elektronik i møbler som sofaen eller sengen. Oplad kun på en hård, plan og brandsikker overflade - og efterlad ikke tændt elektronik i møblerne
- Brug en autoriseret oplader, der passer til dit produkt
- Når dit produkt er opladet, bør du fjerne og dermed slukke opladeren
- Undlad at oplade elektronik uden opsyn - det gælder også om natten
- Brug ikke opladeren, hvis der tydelige tegn på, at den er defekt
- Installer røgalarmer i dit hjem. De kan redde liv og fås til under 100 kroner stykket
- Tjek jævnligt dine elektroniske apparater, så begyndende slid og skader ikke bliver alvorlige og giver risiko for stød og brand
Kilde: Sikkerhedsstyrelsen